Jagt beretninger!

Fjordjagt.


FJORDJAGT


Fjordjagten er en af de jagtformer jeg gennem årene syntes har været mest spændende man har altid oplevelser med hjem ,bare det at sidde alene med sin hund og udforske hvor trækket er under forskellige vejrforhold og vindretninger ,en vindstille aften hvor krikænderne kommer som raketter ud af ingenting, eller en stormvejrsaften hvor trækket bare bliver ved og hunden har travlt med at apportere ,det er for mig livskvallitet som end ikke en læge kan ordinere . Om jeg skyder fem eller ti ænder er ligegyldigt ,men de stormvejrsdage hvor jeg har sat livet på spil ved at krydse sejlrenden i en lille skydepram og oplever det helt store træk ,så skyder jeg selvfølgelig dem jeg kan og det er gennem årene blevet til mange store træk ,med antal som mange kun drømmer om og det er rigtige vilde ænder .


Jeg husker et træk hvor jeg var meget dumdristig ,der havde været vinter og is uden muglighed for at komme på fjorden , det var dengang jagten på svømmeænder sluttede femtende januar på fjorden ,der var omslag i vejret ,kuling fra nordvest og højvande ,isen brød op med drivende isflager og der trak mange ænder ,jeg skulle selvfølgelig afsted den sidste aften uanset vejret ,godt klar over at hjemturen ville blive meget hård ,det tog lang tid at nå til øen ,trækket var så småt igang så jeg vidste hvor hvor det var bedst at sidde ,hurtigt var de første ænder ombord ,trækket tiltog men bet gjorde vinden også og tankerne om hjemturen begyndte at melde sig ,pladsen i prammen blev efterhånden trang ,det var ene gråænder så vægten var betydelig ,jeg talte ænderne og på trods af at trækket fortsatte besluttede jeg at stoppe ,af mange store træk havde jeg aldrig skudt så mange ænder og det kunne nemt være blevet til flere .                Hjemturen blev den værste i mit liv ,tungt læsset ,mørke kuling drivende isflager ,jeg til tider måtte stage hen over ,det blev sent inden jeg nåede land –dumdristigt- sejlrenden er farlig og vandet er koldt ,jeg måtte gå tre gange de 400 m fra fjorden og op til bilen for at få det hele med ,fjordjagt er spændende men hård .


 


Med årene bliver man klogere ,engang kunne det ikke blæse nok i dag er jeg blevet mere forsigtig og har ikke brug for alle de ænder ,tager kun få træk på de gode dage ,en af dem var den 8/12 vinden var nordvest hård med regnbyger ,højvande dagen før trak gæssene fra Helberskovsiden og ind i reservatet ,gæs er jo storvildt hvad fugle angår og i dag er der så mange at de fleste strandjægere får chanse til gæs ,jeg vidste hvor jeg ville sidde ,tyren derud gik fint i medvind men havde selvfølgelig glemt min pagaj som ville gøre turen hjemad nemmere ,gæssene var så småt begyndt at trække og hurtigt var den første double i hus ,hunden apporterede de tunge gæs ,det blev til flere og i en double ramte jeg den sidste i den yderste vingespids , den gik ned 100 m ude ,da hunden kom med den første  blev den sendt afsted efter den sidste .  Trods hårdt vejr og en lang svømmetur ,fik hun dog fat i den sprællevende gås der til sidst prøvede at dykke ,en  anskudt gås er en mester i at forsvinde ,men med en ukuelig ruhår som elsker vandarbejde er chanserne ikke store ,derfor har jeg altid foretrukket den ruhårede hønsehund den giver aldrig op selv ikke i iskoldt vand ,der kom mange gæs havde efterhånden skudt ni og ænderne begyndte at trække så det skulle også udnyttes og da trækket sluttede havde jeg ni gæs og syv ænder som alle blev sikkert apporteret ,en fantastisk oplevelse .   Turen hjem i hård modvind tog på kræfterne der var jo læs på og så måtte jeg gå to gange op til bilen ænder og gæs vejede 60 kg ,dagen efter ventede der et stort plukkearbejde .  




 


Så er vi nået til den sidste dag i januar med blæst og stigende vandstand ,af erfaring vidste jeg at der kom ænder og hvor de ville trække ,så jeg var på plads om morgenen ,men det var svært at finde dækning så det er helt ned i prammen ,ænderne er vågne på det tidspunkt af året og slår hurtigt af ,det kræver god skydning hvis der skal ænder med hjem ,der kom en del spidsænder især andrikken er fantastisk flot med den lange hals og hale flotte farver , naturen er jo en mester i farvenuancer .  Jeg fik også nogle chanser som blev udnyttet med to doubleer ,også en grågås var kommet bag på mig den fik jeg i andet skud ,nu havde jeg ni spidsænder og en gås ,vandet var begyndt at falde jeg flyttede et par hundrede meter ,fik lokkerne ud kort efter kom to gråænder som blev doubleret ,et par brunnakker svingede ind over lokkerne også dem fik jeg ,så skete der ikke så meget tænkte på at tage hjem da en lille flok spidsænder susede forbi ,der fik jeg dog kun en andrik ,god måde at slutte sæsonnen af på ,en fin parade.. en gås to gråænder to brunnakker ti spidsænder hvraf de syv var udfarvede andrikker ,det er ikke  ualmindeligt  at skyde tre til fire arter af svømmeænder på et træk ,derfor syntes jeg at fjordjagt er så fasinerende ,men der skal arbejdes for det og så koster det jo ikke alverden og der er plads til flere ,er der nogen der har lyst til at prøve er de velkommen til at kontakte mig .


 


Med jægerhilsen Ole Vestergaard




Bukke jagt 2017

Mine forventninger til årets bukkejagt 2017 var store ,dels fordi jeg havde skånet et par lovende bukke og for første gang havde trukket den satore eng i Fausing de to første dage , der gik en fin buk .Første morgen med regn og blæst ,ikke de bedste betingelser ,men jeg var på plads ved et piletræ med godt udsyn , jeg så en tre råer og en lille buk ,klokken var efterhånden blevet syv og jeg overvejede at stoppe da to bukke kom springende og forsvandt i sivende ud mod fjorden , overbevist om at den største ville vende tilbage var jeg klar , det gjorde den lidt senere i kort gallop fulgte den grøften ,afstanden var ca 130 m ,riflen lå klar i skydestokken en ny type som giver en fantastisk god støtte ,jeg fik ham stoppet 15 m fra skellet hvor der også var en anden jæger ude ,bukken tegnede fint men forsvandt i grøften ,jeg hentede hunden som altid er med når jeg er på bukkejagt ,den fandt den hurtigt helt nede i bunden stendød hunden havde fat i halsen så det var bare at trække i snoren ,fin seksender ,godt jeg blev trods vejret . 

Reglel er at man må skyde to bukke nummer to skal være en seksender .Jeg havde fortalt de to andre at der gik en seksender ved noget vi kalder mergelgraven der er omgivet af brakmark og raps som var rimelig høj ,bukken blevet set og stødt nogle gange ,hvorefter den forsvandt i rapsen , jeg havde indtil videre holdt lav profil og havde sagt i spøg at hvis de ikke skød den ville ville jeg gøre det en af de sidste dage ,en af de sidste dage satte jeg en stige op med godt udsyn over rapsen og brakken ,jeg ville så tage derud den sidste morgen ,da uret ringede havde jeg dog mest lyst til at blive liggende men tog mig sammen og kørte derud ,det havde regnet lidt så måske ville bukken forjade rapsen ,der var heller ikke gået mere end et kvarter før bukken kom frem i kanten langs med skellet ,kun lidt af ryggen var fri ,men jeg ville have frit skud ,den forsvandt igen for lidt senere at stå helt frit ,et flot syn ,solen skinnede i den røde pels men der skulle skydes inden den forsvandt igen ,kuglen sad godt og bukken blev på stedet ,flot seksender ,da jeg kom frem havde den to udgangshuller et midt på bladet og et højt i nakken ,den var blevet skudt på af naboen aftenen før i det høje korn så jeg var heldig den sidste morgen ,det sker ikke så tit med en buk den første og sidste morgen   Held må det være .

Bukkene jeg havde prøvet at gemme forsvandt ,den ene blev skudt kort derfra en rigtig flot buk ,den anden tror jeg var fordrevet af en meget territoriehævdende buk som jeg senere skød ,jeg prøver igen med en ung seksender der har gået der hele efteråret ,den er nu en pæn lidt tynd seksender ,så skal skal ikke bukkenes veje er jo uforudsigelige .Knæk og bræk Ole Vestergaard


Bukkejagt 2017

Råen og Ræven

Jeg havde lovet at skyde et efterårsdyr for en bekendt , der gik syv dyr som jeg havde set en morgen. To smaldyr, en rå med to bukkelam en lille spidsbuk og en flot toårs seksender som jeg har på videoen fra bukkejagten , jeg ville skyde den mindste af råerne men så ikke noget til den, før en kold morgen først i Januar, den kom frem og stod længe og nød solen,

blev så opmærksom på noget bagved , sprang 30 m længere ud.  Så kom en ræv luskende , skulle jeg nu skyde ræven eller råen?  nå men ræven forsvandt, råen stod der stadig  og sprang et stykke med en lungekugle

Så kom ræven frem igen luskede ned til råen, nu var jeg spændt på hvad der ville ske, den var henne og snuse til udgangshullet et par gange, gik så på

blodsporet som en anden hund hen til hvor råen havde stået , det blev dens sidste bedrift og den blev på stedet ...Råen vejede 14 kg.

Da jeg kom op til bilen lukkede jeg hunden  som altid er med ud, og den apporterede ræven , det er sådanne oplevelser der gør mit jægerliv rigere .

Jeg håber at dette kan inspirere jer til også at berige hjemmesiden med Jeres oplevelser.

Med jægerhilsen   Ole Vestergaard


Råen og Ræven

Det siges at bukken topper i sit femte - sjette år,  jeg vil gerne fortælle lidt om at det ikke altid er tilfældet .Jeg havde en buk med en stang , første gang jeg så den var 21 Dec. 2012

fin stang med tre sprodser ca 20 cm, min antagelse var at den lige havde smidt, måske en halvandet års buk , den holdt sig på terrænnet og satte igen op med en stang, samme højde .

 

2014 stadig en stang men mindre , 2015 en stang gaffel, den fulgtes nu jævnligt med en lille spidsbuk i ørehøjde og var ret stabil. Jeg var nu  blevet stædig... ville se hvad den blev til ,

mærkeligt nok var den ikke blevet skudt andre steder . 2016 startede igen med er stang  men fik nu en lille tynd stang i den anden side- nu ulige gaffel , med den alder burde det jo være en kraftig opsats, det var trods alt et stort dyr . Der gik flere bukke også en lille årsbuk, også med en stang på fem cm. nok en søn , jeg ville nu skyde den gamle . Så den også lige til jagtens start ,men så var den som sunket i jorden , en ung seksender havde åbenbart overtaget pladsen .

 

Langt henne i jagten snakkede jeg med naboen , de havde set den et par gange sammen med en rå, men efter solnedgang,  de gik også efter den . Så en morgen først i Juli, det havde regnet om natten  det tegnede godt , jeg satte mig ovre ved den side hvor naboen havde set den , solen kom frem ikke en vind rørte sig , jeg havde ikke siddet ret længe før jeg anede to dyr jage rundt inde i mine åbne fyrretræer, så stod der en buk kun 30 m. væk det var den abnorme,  det hele gik nu stærkt  bukken blev på stedet, den anden seksender stod og gloede lidt,  luskede så af.  Jeg har set den igen nogle gange, sidst her i Januar sammen med buk  som var gaffel sidste år, det ser ud til at blive et par fine bukke , der bliver noget at glæde sig til .

Bukken vejede 18 Kg. og min vurdering af alderen er fem- seks år.

Med jægerhilsen    Ole Vestergaard


Bukken's alder ?

Så er vi en tur i Sverige , gennem en annonce på jagtformidlingen, søgte en Fynbo to mand til bukkejagt på 300 ha i Vetlanda, der måtte skydes en buk pr mand plus fri svin og fuglevildt.

Der var store bukke og hvert år var der skudt medaljebuk, så små bukke måtte ikke skydes . Skød man ikke nogen buk fik man en ny tur gratis , lige noget for mig.  Manden som boede på Fyn

lød ærlig, havde haft jagten i otte år var kørerstolsbruger, men ivrig jæger og skød en del svin .   Jeg kunne ikke finde en der ville med herfra, så jeg skulle køre med dem fra Fyn , hans bil gik imidlertid i stykker og skulle på værksted så han måtte blive hjemme, hans søn Robin og jeg skulle så mødes med Lennart, en tømrermester fra Varde på jagtstedet, han skulle også spille golf.

Det var nogle dejlige mennesker, med en god forståelse af hyggeligt samvær, som er vigtigt når man skal fungere sammen i flere dage , kun tre om jagten, det

kunne kun blive godt .   Da vi ankom til jagten var der godt med duer på en stubmark ved gården, de skulle prøves en dag , i Sverige må duerne jages fra 16 August ,anderledes end herhjemme og duejagt er jo altid spændende . Vi fik arealet anvist og blev hurtigt enige om hvor vi hver især gerne ville være på førstedagen.  Jeg havde en stor skovlysning og en græseng at vælge imellem , da der før var skudt stor buk i skoven ville jeg først prøve der , jeg kom godt på plads og efter nogen tid prøvede jeg bukkekaldet , en stor buk kom springende imod mig ,men forsvandt i noget krat foran mig, det var spændende hvor ville den komme frem , jeg så ikke mere til den, kun en rå .Jeg havde sagt til Lennart som kørte mig derud at hvis der gik en buk på engen når han kørte tilbage, måtte han godt skyde den , det gjorde der endda en fin buk sammen med en rå , han listede ind på 80 m, men syntes så alligevel at det var for nemt og så den første morgen vi havde jo fem dage , sådan nogle jægere findes også .

 

 

Om aftenen da vi kom forbi samme eng, gik bukken der igen sammen med en rå og et lam ,Lennart ville godt se når jeg skød den, vi kom også ind på 180 m men græsset var for højt , den kom dog nærmere og græsset blev lavere, 180 m er også for langt et skud , chancen blev dog ødelagt af nogle larmene børn på vejen, bukken fortrak og kom ikke tilbage , det var ellers en aften hvor vi alle havde chancer.  Lennart skød forbi en rigtig stor buk ,skød under på 175 meters afstand og Robin skød samme aften, en stor ulige otteender .      

 

Næste morgen så vi kun råer  men på vej til gården så vi en stor buk gå med en rå lige op af vejen i noget korn. Jeg prøvede at komme til den men kunne ikke få et ordentlig skud , vi aftalte at jeg skulle prøve til aften . Jeg var tidligt på plads det småregnede ,på stubmarken sad der syv gæs og duerne trak godt... så der var nok at se på .Nu var der fire dyr i kornet, to bukke den ene var stor, så var de væk, en rå sprang tæt forbi... jeg nåede at tænke, bare bukken ikke kom samme sted ,så dukkede den op på stubmarken kun 50 m væk, jeg nåede ikke at få skydestokken op og i skuddet stivnede bukken ...stod lidt og væltede om og var død , det er en fantastisk oplevelse, når det er lykkedes at skyde en buk af den kaliber. Som senere blev opmålt til 114,6 point .   Jeg ringede straks til Jan Levring som havde fået buddet om at komme med... bare for at prale lidt , midt i pralet kom en lige så stor buk ud af kornet, kun 100 m væk , stod længe med siden til... utroligt ,men den bliver nok ikke mindre til næste år . . Lennart gik forgæves efter sin buk, men det er sjældent med mere end en chance til en stor buk .

Bukken på engen skød kørerstolsbrugeren først i Oktober, en bronze buk, så det var sandt med store bukke. Vi må ikke glemme duerne... Lennart tog på golfbanen...

 

Robin og jeg satte os op på stubmarken, trækket var fantastisk ,vi skød 50 duer hvoraf jeg skød de 40 og så kom der endda en høg og snuppede en for næsen af os. Robin mente, at det nok var en god ide 

om han besøgte skydebanen inden næste år, det kunne jeg kun give ham ret i . Vildsvin så vi ikke... de kom om natten og selv om der var belyste foderpladser, kom vi ikke afsted .       Alt ialt  en fantastisk tur , herligt selskab gode oplevelser, det gør jeg gerne om en anden gang .

Men planen er en guldbuk enten i Polen eller helst Skotland, men det er en anden historie.

 

Med jægerhilsen Ole Vestergaard


Svensk Buk

Bukkejagt  2015. 

 Nu da bukkejagten er veloverstået ,vil jeg lige fortælle lidt om hvor tilfældig bukkejagt kan være .

Jan Svend og Jeg havde trukket lod om pladserne de to første dage på vores jagt i Fausing, på mit stykke gik der flere bukke , mest ungbukke .

  Jan skød en flot seksender på et stort engstykke den første morgen ,nogle dage senere en aften ville Svend prøve en god kløvermark ,men da de var  begyndt at slå græs  ,valgte han en eng som vi sjældent bruger ,fordi der er mange småstykker med flere jægere omkring ,alligevel skød han en stor flot seksender ,d en var der åbenbart flere der gik efter . Et par stykker rejste sig og gik hjem , en tredie fortalte at netop den buk var der skudt forbi til den første morgen ,heldigt for Svend , n u var der skudt to flotte seksendere .

 

Jeg havde set en flot seksender i den store eng ,den gik sammen med en rå og var ikke sådan lige til at overraske ,fire andre bukke bød sig jævnligt til men det var kun ungbukke .Mine jagtkammerarter

havde lovet ikke at skyde den i engen men den kom også jævnligt i markerne .Det blev til mange ture ,en morgen så jeg den og råen gå fra marken mod engen ,en time senere stod den kun 80 m fra hvor

  jeg sad ,den skulle bare gå en meter mere så var der frit skud ,men bukken havde god tid og kom ikke længere

  E n anden morgen gik den med råen langt ude i engen i højt græs ,skulle jeg vente eller forsøge at komme til den,mere nåede jeg ikke , for nu kom den i spring og stoppede kun en gang endda med siden til, men på naboens ,så længe der er liv er der håb .Næste gang var jeg kravlet langt efter en buk som lignede den , til min overraskelse så jeg den rigtige gå sammen med råen der hvor jeg plejede at sidde " udtur | "

    E fter nogle dage med blæst og regn , kom der en pragtfuld morgen med solskin og helt stille vejr og der sker altid noget på den eng ,

vi ser altid noget. Pludselig kom bukken jagende med to mindre bukke ,græsset var nu så højt , at mange steder var kun hovedet ovenud ,bukken havde nu lagt sig og selv om en helt fjerde buk jagede en rå blev den liggende .Jeg var dog sikker på , at den ville forlade engen igen og jeg havde jo tid nok .Nu rejste bukken sig og kom stille og roligt nærmere ,hvis  den holdt kursen ville den passere noget lavere græs 100 m.væk ,det gik langsomt men sikkert, uha det var spændende . Bukken stoppede i et lille åbent felt sigtet stod fast og bukken faldt på stedet, tænk at det alligevel skulle lykkedes og så på sådan en dejlig morgen ,der var virkelig brugt mange timer som havde givet mange andre oplevelser og stor glæde ved at stå ved en flot seksender ,nu havde vi skudt en hver .

D er var nu gået ti dage siden den morgen ,jeg skulle derud og slå nogle spor i sivene ved fjorden til e fterårs j agterne   J eg besluttede at tage tidligt afsted og se om der skete noget på den l ​ille   eng ,der  havde ikke været nogen siden Svend skød bukken ,da jeg kom til engen var solen stået op ,noget af græsset var blevet slået og på engen gik en rimelig høj buk og en rå, der måtte en lang kravletur ti l

inden jeg var på skud ,bukken var noget urolig så første gang den stoppede skød jeg , bukken blev på stedet råen stod og gloede lidt men forsvandt så ,det var en seksender på 22 cm med lidt korte sprosser .Det hele er jo tilfældigt , havde jeg været der ved solopgang var vinden blæst ind hvor dy r ene var kommet fra . V i har kun været der to gange ,begge bukke var der skudt på , denne buk havde  et friskt skudhul i højre øre , sikkert forsøg på halsskud i det høje græs på naboens eng . S å det er jo tilfældigt at vi fik de to bukke ,mon ikke den eng bliver mere eftertragtet fremover ,og så tror jeg  at vores politik om ikke at skyde efterårs - bukke begynder at give bonus .

 

 

Med jægerhilsen Ole Vestergaard

 

 

 


Bukkejagt 2015

Velflyvende Nytårsduer

 

Den 31-12 havde jeg besluttet at tage på kragejagt i Fausing .Vi er tre mand om jagten på 150 ha med enge og marker, blandet bevoksning .

Der er frijagt på krager- duer -ænder og ræv , samt to efterårsdyr med riffel , dem havde jeg skudt, så Jeg kunne roligt gå i gang med kragerne,

dem plejer der at være rigtig mange af ,men den morgen var der ikke gang i dem . Det var koldt og blæsende ,men oppe i marken var der til

gengæld  mange duer , som trak over et bestemt lille skovstykke med store Egetræer, jeg fik lavet et nogenlunde skjul til mig og hunden.

 

Duer ser jo utroligt godt på denne årstid og der skulle skydes ,når de passerede de åbne steder mellem trætoppene ,jeg skød forbi de to første ,men

fandt så det rigtige foranhold ,  da hunden havde apporteret de første 6  blev Jeg begærlig ,nu ville jeg have 10 , så havde jeg et par doubleer

det gik rigtig godt , hunden apporterede sikkert selv om det er en stor udfordring for en ung ruhår ,med alle de løse fjer som duer jo har .

 

Duerne blev ved med at trække , på et tidspunkt var hunden væk ,jeg hørte den halse, det var en buk og en rå den havde fundet ,på trods af skyderiet

sprang de forbi mig på kort afstand .Hunden blev koblet, det må den selvfølgelig ikke gøre , det var tid til at tænke på at pakke sammen selv om der

stadig kom duer ,en enlig krage kom over træerne ,det blev dagens sidste skud.

Årets sidste dag 31 duer og en enlig krage , en fantastisk måde at afslutte året på.  Jeg har før været med til at skyde mange duer, men aldrig så

mange alene , og så uden brug af lokkere . Et større plukkearbejde ventede , men så kan jeg jo tænke på alle de sjove skud, som dagen bragte .

 

Med jægerhilsen Ole Vestergaard


NYTÅRSDUER!

Nu da jagtsæsonen er slut har jeg forgæves set efter jagtfortællinger på foreningens

hjemmeside, så derfor vil jeg bidrage med en lille historie.

 

 

Lørdag D 12 Oktober var jeg inviteret på jagt på Djursland ved min søns svigerfar

De er nogle naboer der holder jagt sammen, et dejligt terræn med skov og store enge, der plejer at være godt med både fasaner og rådyr. Vi skulle starte i engene,  i første såt blev der skudt et lam og en fasankok. I anden såt skulle jeg stå for enden af et langt engstykke, sammen med tre andre, hvor jeg stod gik der en grøft og af erfaring vidste jeg, at vildtet gerne ville følge en sådan. Drevet var lige startet, da et dyr kom springende langt ude, det viste sig at være en stor buk som fulgte grøften lige mod min post, det var spændende den så stor ud et flot syn. 

Selv om jeg stod helt stille drejede bukken alligevel af og tog retning af min sidemand som havde sat sig ned, jeg havde rent sideskud på 20-25 m men valgte at lade ham få chansen, han rejste sig og skød lige før bukken forsvandt i noget siv og en grøft, der stod nogle kreaturer på den anden side og da den ikke kom derover, troede jeg han havde fået den.

I det samme kom bukken i fuldt spring tilbage, jeg forventede han ville skyde igen men intet skete. Jeg trak derfor godt frem og skød, bukken rullede som en hare, han ønskede tillykke og på mit spørgsmål om hvorfor han ikke skød igen, var det fordi han var ved at skifte patron. Bukken et ældre dyr med en opsats på 24 cm i øvrigt min buk nr. 199 ved nærmere eftersyn viste det sig, at han ramt opsatsen med fire hagl, mit skud sad rent på bladet.

Over middag skulle vi have et langt skovstykke, jeg stod for ved en bakke og min søn Jan som aldrig havde skudt dyr, fordi han ikke brød sig om det. Vi havde da snakket om, at hvis der kom en buk og den ellers kom godt, skulle han da prøve. Han fik en sidepost, der faldt enkelte skud, jeg havde chansen til en rå, den blev skudt af Jans svigerfar, da såten var slut og vi samledes manglede vi kun Jan, en af driverne fortalte, at oppe i skoven stod der en glad og stolt mand med hans første dyr

Jeg gik selvfølgelig op for at ønske tillykke og hjælpe med opbrækningen. Han var virkelig stolt og jeg fik historien, der var først kommet en rå, som han ikke ville skyde, lidt efter kom en buk, han skød lige inden den forsvandt i træerne, bukkefeberen kom hvad var der sket, var den ramt godt nok, driveren kom frem og kunne berolige ham med at bukken var død, en ulige seksender også på 24 cm gaflerne var på 13 og 15cm, en flot debutbuk i en alder af 42 år.

Jeg har aldrig før oplevet at far og søn har skudt to så store bukke på samme jagt, to skud, samme type patron, en god dag som vi aldrig glemmer. En fin parade med fem dyr en hare og en fasankok.

Med jægerhilsen

Ole Vestergaard

 

 


Far & søn på Djursland

Jagt på fjorden.

Aften træk d. 1/9 -08

For første gang, så langt tilbage jeg husker, var jeg ikke på fjorden den første morgen, vandstanden var ualmindelig lav og da chancen for en dåhjort i skoven var der, valgte jeg fjorden fra, det blev dog ikke til nogen hjort denne morgen.

Om aftenen tog jeg så på fjorden, for at se, om der kunne skydes et par ænder. Jeg må have valgt det rigtige sted, for der kom godt med ænder og gæs, så da trækket var forbi havde jeg skudt 10 gråænder- 2 krikænder – 3 brunnakker og 2 grågæs. Et godt resultat på førstedagen, som også blev krydret med godt hundearbejde og sikre  apporteringer af ruhåren.

   Hilsen Ole





Resultatet af en aften på fjorden
Bukken jeg ikke skød
Bukkefortællinger ender som regel med at bukken bliver skudt ,det gør den ikke i det her tilfælde . En meget flot regelmæssig
seksender tonede frem på skærmen ,da jeg tjekkede kortet fra vildtkameret , pladsen var jo blevet ledig ,siden jeg for tre uger siden
skød den abnorme seksender .  Jeg  ville lige se hvordan den så ud i virkeligheden , selv om jeg havde en forstuvet fod, fik jeg mig alligevel humpet på plads en tidlig morgen , vejret var godt og en rå gik på min nye vildtager med Cikorie , hun gav nogle pibelyde og lidt efter kom et stort lam frem og fik en tår mælk ,et flot syn . To dyr smælede inde i skoven , tydeligvis to bukke der jagede hinanden , jeg prøvede en serie med bukkekaldet ,der gik nogen tid ,da en solsort gav alarm ,et bukkehoved kom frem af træerne, blot 10 m. væk,bukken drejede siden til  og gik lige så stille forbi mig ,den var virkelig flot ,nok ikke mere end to år gammel .
 
Nu havde jeg brugt 15 morgener på at skyde den abnorme buk ,og så første gang , tre uger efter kommer denne buk ,det var for nemt , jeg tænkte ikke et sekundt på at hæve riflen , oplevelsen var nok i sig selv , og jeg har jo billedet ,bukken får forhåbentlig et år
mere. Naboerne er ikke hårde  ,men skulle en af dem skyde den så tillykke med det ,jeg fik jo den abnorme og har ikke noget tilgode ,og med kun ti tdl.er man jo afhængig af omgivelserne ,men jeg tror at hvis der bliver en god biotop med vinterfodring ,ingen afskydning af bukkelam og mindre bukke vil der være større chanser for en god buk til samlingen hvert år ,det viser billederne fra vildtkameret da også ,selvom man ikke ser dem så er der alligevel ,og det gør jo ikke spændingen mindre at man ikke ved hvad tid den dukker op og
måske er heldet med en
 
Med jægerhilsen Ole Vestergaard

Abnorme Bukke

Bukke der skiller sig ud fra det almindelige, er efterhånden blevet en spændende udfordring for mig, jeg er parat til at ofre mange timer på at efterstræbe dem. I år havde jeg ikke mindre end to af slagsen, på et terræn ved noget familie i Lille Brøndum, har jeg tradition for at skyde en buk til fryseren. Han havde set seks dyr, hvoraf den ene var en stor gaffel buk, den anden buk var en ulige seksender, med en stang der pegede bagud og havde en øjensprosse, den ville jeg godt ofre nogle timer på.

Den 18. Maj var jeg på plads ved solopgang, jeg sad på en bakke og kunne overskue en eng med mange nye urter, vinden var kold, men nede på engen var der læ og solen stod lige på, der måtte da snart ske noget. Kun en ræv, en fasankok og et par harer havde vist sig, klokken nærmede sig halv syv, jeg frøs og overvejede faktisk at prøve en aften i stedet for. Et dyrs smældene vækkede min opmærksomhed og ud kom to dyr, det første en rå hoppede over grøften, det bagerste var den buk jeg havde håbet på, den stod længe, inden den besluttede at følge råen, afstanden var godt 100 m, godt anlæg på skydestokken og nerverne i ro, skuddet gik og efter en kort spurt, gik han omkuld i kanten af træerne med en perfekt kugle. Om det var kulden eller situationen der gjorde det ved jeg ikke, men benene rystede og tænderne klaprede, da jeg gik ned til skudstedet og fandt ham.

Den buk, som jeg regnede med at skulle bruge mange timer på, havde jeg skudt første gang jeg var af sted efter den. For nemt eller bare heldig, men som bonden sagde, det må være en god bukkejagt, for på tre år, har du været på jagt fem gange og skudt tre bukke på over 20 kg. Gaffel bukken sagde jeg nej tak til,

Den må vente til næste år.

 

Med jægerhilsen

Ole Vestergaard


Abnorme Bukke

Snabelsko Bukken

 

Så nemt gik det ikke med den næste. En stor buk som jeg så´, den første morgen i min skov i Vindblæs. Den kom Kl. 05:20 afstanden var 160 m. men jeg var ikke sikker på, at den var helt fri, så jeg undlod at skyde. Det hele tog ca. 15 sek. og 160 m. er et langt skud til et dyr, hvis man er i tvivl, ikke fordi jeg ikke magter det, men en stor del af min glæde ved at skyde med riffel, er så vidt det er muligt at afgive det perfekte skud og det kan kun lade sig gøre, ved ikke at tage chancer. Nå men bukken forsvandt og 20 min. senere faldt der et skud, så jeg troede at det var den, heller ikke om aftenen så jeg den.

Jeg satte derfor mit vildtkamera op, der hvor jeg så den om morgenen, stor var min overraskelse da også, da jeg efter nogle dage tjekkede kortet. Der var billeder af en usædvanlig stor og abnorm seksender, hvor den ene stang hang ned foran øjet, og så havde den også snabelsko på begge forben. Den buk skulle være min, sådan en buk findes der kun en af, med sådan et trofæ.

Hvis det skulle lykkedes, at være så heldig, vil jeg have den hovedmonteret, men nu skulle den jo lige skydes først, nerverne og spændingen rumsterede, kom den ud på den afstand, måtte intet gå galt. Kunne jeg holde bukkefeberen i ro, mange tanker kørte rundt i mit hoved. Jeg ville bruge alle de morgener, der var til rådighed, det er hårdt at stå op hver morgen før kl. 4 og så på arbejde bagefter. Også nogle aftener var jeg af sted, det er utroligt hvad man oplever, den ene morgen ser man intet, næste morgen er der dyr overalt bukke der ikke er set før, dådyr ses næsten dagligt, men bare ikke snabelsko bukken.

Nu var der snart gået fjorten dage, der var faldet skud, var den der endnu, torsdag så jeg et par mindre bukke og lige før jeg skulle hjem så jeg en Røn blive fejet, udsynet var dårligt, var det mon den, igen uro i kroppen, men intet skete, heller ikke fredag, kun et par dådyr og en seksender ved søen. Om natten regnede det, lørdag morgen var flot, solen varmede ned på den nye store lysning, hvor jeg havde plantet 400 æbletræer, klokken var blevet seks, intet var sket. Jeg undrede mig over, at dyrene ikke ville ud i solen efter en våd nat, da opfattede jeg et dyr, der bevægede sig oppe i mine nobelis på vej ud mod lysningen. I kikkerten kunne jeg se det humpede lidt og så´ også den ene stang, det var den, fat i riflen, nu gjaldt det om at være klar, i samme øjeblik bukken var fri råbte jeg, den stoppede, jeg skød og den gik ned i knaldet, ramt perfekt. Jeg nåede ikke at tænke på bukkefeber, sikke en afslutning på fjorten dages intens jagt og mangel på søvn, en meget sjælden buk på 20 Kg,

snabelsko der besværede dens gang. En god gerning og et fantastisk trofæ, som nu er sendt til hovedmontering og er færdigt om ca. 8 mdr. mon ikke der bliver et tomrum efter dette.

Held eller ej, men heldet skal også opsøges.

 

Med jægerhilsen

Ole Vestergaard

 


Snabelsko Bukken

Mårhunden

 

Så blev det tid til reguleringsjagt på ræv.

Henning og jeg, ville se om det kunne lade sig gøre, at få en ræv på tasken på Overgaard. Vi startede ud ved solopgang for, at se om det kunne lade sig gøre, at skyde en ræv eller to med riflen. Hold da op det var koldt, så det blev kun til en hurtig rundering på arealet, med et rundstykke og en god kop varm kaffe i bilen. Sitta var med og hun skulle også luftes, så det var tid til at efterse et par grave. Der var ikke noget at komme efter i den første, men i nr. to var det tydeligt, at der var et eller andet hjemme. Hun var nede nogle gange, uden at der viste sig noget, men pludselig kom en grim tot hår frem fra et af hullerne. Henning stod bedst og havde set at det var Mårhunden, Jeg kunne ikke se at den kom af hullet, før den stak hovedet op over den bunke jord, der dækkede for mit udsyn. Et skud havde vel nok været nemt for Jensen, men en god jagtkammerat er man og står måske og tænker, at den jo ikke kommer så stærkt, så den må Johnny vel for pokker også kunne ramme. Det kunne jeg også. Stort smil fra mig og de sædvanlige stikpiller fra makkeren, satte punktum for min Mårhunde debut. Det blev da også til en enkelt ræv, samt et forbiskud til en mere i løbet af dagen. Så mon ikke man kan kalde det for en rigtig god jagtdag, i det kolde Danmark.

 

Med jæger hilsen

Johnny


MÅRHUNDEN!
                                                                                                             Drømmehjorten
Da jeg nærmede mig de 60 år spurgte min dejlige kone , hvad jeg ønskede mig , det er svært for i den alder mangler man jo ikke rigtig noget.   Men jeg har haft en drøm om, at inden jeg slutter mit lange jægerliv , og stadig er rask og rørig , gerne ville opnå at skyde en stor Kronhjort minimum tolvender på friland , eller en Fuldskuffel Dåhjort . Jeg valgte Kronhjorten.
Fødselsdagen blev fejret på Maderia med familien, en flot og spændende ø med fine jagtmugligheder, på blandt andet kaniner ,det er noget I skal tænke over hvis I besøger den .Det blev en dejlig uge hvor vi også oplevede Nytårsaften med noget af Verdens flotteste fyrværkeri.
Inge-Lise havde sparet sammen til min drømmehjort , nu skulle jeg bare finde ud af, hvor den skulle skydes, enten Ungarn eller Polen . Tiden gik ,jeg syntes alligevel det var mange penge , men da hun truede med, at hvis det ikke snart blev  til noget, ville hun selv bruge pengene til noget andet ,det hjalp.  Da L-B jagtrejser fra Tjele havde et godt tilbud til Polen ,hvor de selv skulle med og jeg kunne køre med dem, slog jeg til , prisen var rimelig og afgang den 15 –9 hvor brunsten lige er startet ,det kunne ikke passe bedre. Vi skulle være seks jægere , et par af dem kendte jeg i forvejen .
Stedet og forplejningen var i orden , boende midt i skoven omgivet af hjortebrøl ,et rigtig godt sted med mange hjorte, dejlige mennesker og en ung tolk, når det kneb med sproget, der var tænkt på alt .
Jeg var heldig at trække den bedste Stalker, vores kemi passede godt sammen ,vi skulle opsøge hjorten, ikke noget med at sidde i tårn, det var virkelig spændende at følge en erfaren hjortejæger... også lærerigt.
Oplevelserne var helt i top. De første par gange så vi flere hjorte omkring 5 kg . Jeg fortalte, at jeg kun ønskede en stor hjort og at det  var en gave fra min kone og måske min eneste hjort, jeg fik helt sikkert særbehandling . Tolken og Stalkeren havde en hemmelig plan , jeg skulle til et sted, hvor der ikke havde været andre jægere, Stalkeren vidste at der gik et par store hjorte ,men jeg måtte ikke fortælle de andre hvor det var . Allerede da vi stod ud af bilen hørte vi hjortebrøl ,vi gik forsigtigt til en lysning med spredt bevoksning , flere hinder var ude og en god hjort kom farende ud, med en rigtig voksen herre efter sig ,den stod kun stille nogle få sekunder, så var den væk igen. Jeg skulle nok have skudt, men ville lige se i kikkerten, hvor stor den var ,men det er der altså ikke tid til, når der er brunst ,hele tiden er de i bevægelse og der også skal sættes en præcis kugle , det skal der på et så stort dyr . Jeg havde jo set hvor skudstærk en brunsthjort er, selv med de større kalibre de andre brugte ,men jeg ville ikke tage nogen chanser ,kom jeg hjem uden hjort, havde turen været en kæmpeoplevelse alligevel .
Sidste dag inden hjemrejsen regnede det kraftigt om morgenen ,men alligevel havde jeg chanser til et par gode hjorte ,men igen manglede der lige det sidste held ,vi så ialt otte ,den sidste var den store fra aftenen før . Vi stødte den sammen med syv hinder ,den gik i nogle høje siv, kun med hovedet oppe, væk fra os - sikke et syn , stor flot fjortenender, hel sort gevir med hvide sprosser, kun 40 meter væk, men uden skudchanser . Dette var hjorten , ingen anden ,den skulle prøves den sidste aften, der blev lagt planer og taktik, stadig lidt tys-tys .
Stalkeren havde vurderet den til minimum sølv og omkring otte kg. Altså en hjort i den dyre ende , men det var den eller ingen ,om aftenen regnede det igen ,og vi så kun nogle hinder .Vi fortsatte og lyset aftog, pludselig stoppede Stalkeren Latjek og pegede , hans  syn  var utroligt, han så alt ,inde mellem træerne på den anden side af floden 80 meter væk, kom de syv hinder og bag dem kom hjorten ,Grose sagde han og fik i en fart stillet skydestokken op ,ingen tid at spilde ,nu skulle der skydes når  den stoppede ,ingen nerver ,den skulle have en høj kugle, hjorten stoppede med siden til og jeg skød, den gik ned i skuddet men fik to mere for en sikkerheds skyld .      Jeg glemmer aldrig Latjeks glæde på mine vegne ,han sprang mig om halsen og var helt oppe at køre ,endelig havde fjolset taget sig sammen og fik skudt Drømmehjorten i sidste øjeblik .     Jeg havde på få dage været igennem hele følelsesregisteret, der var virkelig spænding på til det sidste .Sikken jagt .  Det blev sent den aften, hjorten skulle bjærges, Latjek måtte i floden og vi fik den trukket over floden i den kulsorte nat med reb og kun lys fra lommelygter . Klokken var 24 inden vi var hjemme, men hvad gør det selv tolken var med, alle var glade .   
Troels havde også skudt sin første hjort ,så der var noget at snakke om den nat . Hjælperne kogte hele natten og om morgenen var gevirerne renset og tørret klar til vejning kl. 9 inden hjemrejsen .
Vægten var på otte kg. og den blev vurderet til at  være en guldmedalje .Det må da være hjorten i mit liv ,og turen behøver ingen gentagelser ,det  kan ikke gøres bedre ,og så fik jeg et par Polske venner ,der gav mig oplevelser ,både personlige og jagtlige, jeg aldrig vil glemme .  Så hvis I vil på hjortejagt i Polen kan jeg godt anbefale at rejse med L-B Jagtrejser de har styr på det . Sidst men ikke mindst en stor tak til min kone som har foræret mig turen og hjorten .
Med jægerhilsen Ole Vestergaard
PS: Se billedet – det fortæller alt.

Mit liv's Hjort !
Drømmen om guld
Enhver trofæjæger har i sit indre en drøm om det ultimative , nemlig et trofæ i guldklassen .
Jeg har skudt mange bukke i mit lange jægerliv , også nogle i den gode ende , men med alderen bliver man mere kræsen , det er mere kvaliteten end antallet af bukke der er afgørende for mig , misforstå mig ikke, for jagten på en mindre speciel buk kan være yderst spændende og som jeg gerne bruger mange timer på.
Men vil man have et toptrofæ er mugligheden her i landet ikke særlig stor .    En annonce om store bukke i Englands bedste områder ,Sommerset i Sydengland med Thommas Larsen   Field and forest Hunting touers lød spændende .    Thomas og en kammerat skulle selv med på turen , så det kunne ikke gå helt galt , det værste ved sådan en tur er lufthavnene, især når der skal våben med , men Thomas havde styr på tingene , både i lufthavnen og på hele turen og så havde både Thomas og kammeraten en fantastisk form for humor, så stemningen var helt i top
Mødet med de Engelske skytter var også en oplevelse ,de var meget professionelle og venlige . 12000 HA er meget efter hjemlige forhold, det viste sig også, at der var masser af al slags vildt.
Den første aften var vi på et område, hvor der var skudt forbi en rigtig stor buk ,vi så flere råer og en flot regelmæssig seksender på ca 25 cm helt klart en medaljebuk som vi kom helt ind på 60 m af, de mente ikke det var en guldbuk så jeg undslog ,mærkeligt at sige nej til sådan en buk, som man under andre omstændigheder ville have været lykkelig for .    Vi kom frem til en stor eng, hvor der gik otte råer og en stor buk , der var ca 200 m. så det var svært at vurdere, da det var begyndt at skumre, men de sagde den var tæt på guld ca. 470 gr. jeg ville dog ikke skyde på den afstand og selv om de var utålmodige ventede jeg til den var inde på 130 m, kuglen sad godt og bukken gik kun 10 m. de var nu ikke så tossede til at bedømme for i dag vejer den 470 gr og er meget tæt på guld hvis den ikke er det .
Jeg ville nu godt skyde en mere men kun hvis den var større, vi så den også, men den var meget forsigtig og skudchansen var ikke god nok, der er jo en grund til at de bliver gamle.
Jeg så dog flere store bukke på dette fantastiske terræn, men der er ikke altid tid til at se størrelsen inden de er væk, så der skal også held til, men de har store bukke ,den største der er skudt vejede 815 gr. den var otte år og var kun set fem gange ,men det var en spændende tur ,godt selskab og et toptrofæ på 27 cm, den tur vil jeg godt gøre om en dag.
Med jægerhilsen Ole Vestergaard                    

Den engelske (guld) buk !
En meget speciel Buk
 
Det er altid med en vis spænding, man går  Bukkejagten i møde, især i år, hvor jeg havde set en buk, med 'en stang,   
en halv seksender og ikke antydning af noget, i den anden side, altså et meget spændende trofæ.                                  
 
Der gik lang tid, inden den viste sig og kun når den jagede med andre bukke. Den smælede meget og var altid i bevæ-
gelse, jeg så den kun i glimt, et par gange.   I lang tid, hverken så eller hørte jeg noget til den, troede faktisk, at naboen
havde skudt den.                                                                                                                                                             
 
  Vi skulle rejse på ferie i uge 27, så tiden var knap, pludselig stod han der en morgen, oppe i fyrretræerne ca. 100 m. væk,
inden jeg fik skudt, forsvandt han , uden muligheder for et ordentlig skud.  Hvis der findes bukkefeber, hvad jeg            
 sjældent får, så kom den nu, tænk at være så tæt ved og alligevel så langt fra, så jeg ham igen, eller var det chansen der
 glippede...Næste dag så jeg intet...                                                                                                                                     
 
    Den anden sidste dag, inden afrejsen, var vejret lunt og stille, jeg sad faktisk og faldt i staver og tænkte på den snuhed,      
 denne buk var i besiddelse af .   Pludselig ud af øjenkrogen, anede jeg en bevægelse, et træ der svejede, så kom et         
    bukkehoved op, det var den. Han kom travende ud i det fri.. et råb.. den stoppede  ' ro på'   jeg skød og han røg ned,         
   men var på benene lige så hurtigt, han tumlede ind i træerne.   Skuddet var jeg sikker på, der var da også masser af         
    lungeblod og 10 m. derfra lagde han.                                                                                                                                    
 
En herlig morgen, solen skinnede, alt var stille. Jeg tog hatten af, satte mig ved siden af bukken og nød øjeblikket, man
        har da lov til at være lidt heldig, i hvertfald lykkelig. Dejlig afslappet ferie vi fik. Nu vidste jeg jo - hvor  bukken var.                
 
Med Jægerhilsen Ole

En meget speciel buk !
Svineheld
 
Vildsvin i Danmark , har man det, åbenbart. For sidste efterår og vinter, var der tydelige spor og roden i jorden, på min foderplads
i skoven , ved Vindblæs,  jeg er den heldige ejer, af et lille stykke naturareal, omkranset af skov, på alle sider.                               
                      Netop her havde 2 store Vildorner, valgt at opholde sig, med jævne mellemrum. Jeg så dem dog kun på mit vildtcamera, det var                                               spændende, om det skulle lykkedes, at nedlægge sådan en vildbasse, i min egen skov.  Så ville jeg have den hovedmonteret .                           
  
 I løbet af vinteren forsvandt de, så jeg troede, at de måske var blevet skudt.  En morgen i starten af Bukkejagten, kom de ud af      
                 træerne og begyndte at rode rundt og trille med fodertønden, afstanden var knap 100 m.     Nu havde jeg hørt meget om, hvor                       
     skudstærke Vildsvin er, så hvis jeg fik chansen , skulle den rammes lige bag og under øret. Forestil jer hvor spændende det er,         
 at vente på skudchanse til et mål, der hele tiden er i bevægelse.      Pludselig stoppede den ene, med siden til - et hurtigt sigte -       
  skuddet gik og grisen faldt på stedet, ramt lige bag øret...  den anden var væk, som et lyn. Den blev senere skudt, ikke langt derfra.
 
 Jeg gik forsigtigt ned til grisen, et fantastisk trofæ, med lange hvide hjørnetænder og en vægt på 90 Kg. brækket, det opnår jeg nok
aldrig mere her i landet. Har lige fået hovedet hjem, efter 6 mdr. det er virkelig flot.                                                                          
 
Her kunne historien godt slutte, men heldet følger med, til vores årlige bukketur til Sverige, som Henning og jeg, med fruer, har      
tradition for gennem mange år.    I Sverige er der efterhånden rigtig mange Vildsvin, der skal bare held til, for at møde dem.            
 
De svenske landmænd er trætte af dem, så vi skal bare skyde dem vi kan.  Anden dag om morgenen, var lidt diset, der gik en buk   
på marken da jeg kom, den gik ind i skoven.   Kort efter kom en stor mørk orne ud på marken ' sikke et syn ' en kæmpeorne, med 
 halen lige i vejret, hvad nu !! Jeg skulle have mig vendt og ornen var opmærksom, jeg rejste mig og i det samme stoppede han, med
    siden til. Fra tidligere vidste jeg nu hvor halshvirvlen sad, så der sigtede jeg og skød, ornen gik ned, som ramt af lynet, et par slag       
med halen og det var slut.                                                                                                                                                                    
 
Det er utroligt, at et så skudstærkt stykke vildt, kan forende så hurtigt..HVILKEN MORGEN....Nu skulle den blot slæbes ud, til fast vej,
bare 60 m. 'nok var den jeg skød hjemme tung' men bæstet her, lod sig næsten ikke rokke. Der skulle virkelig lægges kræfter i, et   
kæmpearbejde og svinet var ved vejen.                                                                                                                                                 
 
Jeg hentede Henning, som vi jo ved, er han sat godt sammen....han troede lige, at med et tag i ørerne og halen, kunne den hives ind 
i bilen - men NEJ der skulle virkelig tages fat af os begge, inden den var læsset.                                                                                  
Hjemme var det lidt lettere, da bonden vi boede ved, havde en skovcrosser med spil på. Vi hejste den op og slagtede den, med det    
 samme, en vægt på 103 Kg. brækket og tænder på 18.5 Cm. Så det var jo noget af en gris, hvordan kan man være så                         
heldig 2 gange samme år.                                                                                                                                                                     
 
En enkelt rimelig buk, blev det også til, så alt i alt, en vellykket tur, så gør det jo heller ikke turen ringere, at man er i godt selskab.  
 
Med Jægerhilsen Ole 

Svineheld!
D 18/12-09
Her er så resultatet, af en rigtig god, men kold morgen på træk i skrabet på Overgaard.Hubert og Jeg var Torsdag aften ude og kigge på markerne efter gæs, men da vi ikke så nogle store flokke, blev vi enige om at sætte os ved skrabet og det viste sig da også at være en ok beslutning.Det var måske en smule koldt, men hvad gør det med et så godt resultat.Da trækket var over skulle ænderne jo samles, og da der var en del grødis, kunne hunden kun hente lidt af ænderne han kunne ikke svømme i den fede is. Så gode råd var dyre.Vi hentede en kajak og med en del møje og besvær, fik vi bjærget resten af ænderne.Så sådan en morgen kan man kun kalde et SUPER træk.

Hilsen Johnny

Gåse / andetræk på "Overgaard Gods"
 Bukke skudt den 27. og 28. maj om aftenen. Hvor heldig kan man være?


Jeg havde lovet fruen nyt trægulv i hele huset. Troede selvfølgelig, det sagtens kunne klares inden bukkejagten. Men sådan skulle det ikke gå, så mine aftener gik mere med arbejde end med bukkejagt.
Den 27. maj var vejret godt. Jeg tog en friaften og kørte ned i min egen skov i Vindblæs. Et friareal på 10 tdl. flot natur, hvor der næsten altid er råvildt.
Jeg havde besluttet, at hvis der ikke var sket noget, ville jeg liste tilbage til bilen, når der var 10 minutter til lukketid. Jeg har tit mødt en buk på vej hjem men efter solnedgang. Jeg var ikke nået langt, før et dyr kom frem under en eg. Det var en rå. Lidt efter kom en fin seksender frem. Der var 2 minutter tilbage, og da den var fri, faldt skuddet.
En flot buk med en opsats på 24 cm. En dejlig oplevelse på min friaften.
Her slutter det ikke. Dagen efter var min sidste bukke-jagts-dag på fabrikkens areal ved Hvornum, så jeg snuppede endnu en friaften. Det blæste kraftigt, så valget blev en kløvermark med rimeligt læ.
Der skete ikke rigtigt noget, men jeg nød at slappe af, og på bukkejagt er der altid tid til at lade tankerne flyve.
Pludselig kom et dyr ud af det høje korn. I kikkerten så jeg, at det var en buk med en særlig opsats. Afstanden var ca. 130 meter, bukken havde småtravlt, men da den var fri, gav jeg et brøl. Den stoppede øjeblikkeligt, der var ro i skuddet.
Bukken gav et et højt spring og forsvandt. Jeg var dog ret sikker på skuddet, og på anskuds-stedet var der rigeligt med lungeblod, og ca. 30 meter derfra fandt jeg en forendt flot rød ulige otteender med en vægt på 19 Kg.
Det er utroligt, hvor hurtigt tingene kan udvikle sig. Tænk hvis jeg ikke havde givet mig selv et par friaftener, og gulvet fik jeg da lagt alligevel.
Hvor heldig kan man være?

Med jægerhilsen
Ole Vestergaard.


Hvor heldig kan man være?

Jagttur til Sverige

  Igen i år drog vi til bukkenes land, det er tolvte år samme sted og forventningerne var store, da vi sidste år så et par store bukke, så det var spændende, om vi kunne være heldige med ’en af dem i år.  Det værste var, at vi havde mistet den halve jagt Pga. salg.

Aftenen før kører vi altid en tur rundt i omegnen, vi så også flere gode bukke men brunsten var ovre, så chancerne for de store var ikke gode.

Første morgen havde jeg fire bukke på skud, men de var for små, samme aften var der tre og et andet sted så jeg en som jeg gerne ville skyde, men jeg så den ikke der igen.

Anden aften på vej hjem, så jeg to dyr, ikke langt derfra, men det var for mørkt til at se, hvad det var, det skulle prøves næste aften.      Dagen bød på mange byger, der holdt op tidligt på aftenen, så det var om at komme på plads. Et lam var allerede ude og jeg havde knapt fået mig sat og skydestokken på plads, da bukken nedstirrede mig ca. 100 m. ude . Den stod med hovedet over nogle træer, jeg var klar over, at den ville springe, den kom dog fri og da chancen opstod faldt skuddet, den sprang og var væk.

En spændende oplevelse, især da jeg ikke kunne finde bukken, den var dog blot sprunget 20 m. med en lungekugle, en flot mørk perlet ulige seksender på 24 cm.

kort efter styrtregnede det igen.

Hilsen Ole


Jagttur til Sverige.

FORENING’S BUKKEN

 

Den 6-6-08 var det min tur, til at forsøge at skyde en buk på foreningen’s areal i Falslev. Morgenen var blikstille og der var knastørt, det var ellers min mening, at gå helt ud i enden af skoven, hvor der var set en god buk.

  Det var umuligt i det vejr, så jeg besluttede i stedet at tage sandvejen, hen til fodermarken og satte mig bag en gammel harve, 2 store harer sad på marken og guffede i sig.

  Kl. 5:15 kom der en buk ud, jeg syntes den var for lille, men fik så øje på, at den ene stang gik ud som en gaffel fra bunden, det så faktisk ud, som om der var 3 stænger, jeg tog en beslutning og skød, bukken døde i knaldet, med en perfekt kugle.

  Med jæger hilsen Ole


FORENING’S BUKKEN

FORENING’S BUKKEN

 

Den 6-6-08 var det min tur, til at forsøge at skyde en buk på foreningen’s areal i Falslev. Morgenen var blikstille og der var knastørt, det var ellers min mening, at gå helt ud i enden af skoven, hvor der var set en god buk.

  Det var umuligt i det vejr, så jeg besluttede i stedet at tage sandvejen, hen til fodermarken og satte mig bag en gammel harve, 2 store harer sad på marken og guffede i sig.

  Kl. 5:15 kom der en buk ud, jeg syntes den var for lille, men fik så øje på, at den ene stang gik ud som en gaffel fra bunden, det så faktisk ud, som om der var 3 stænger, jeg tog en beslutning og skød, bukken døde i knaldet, med en perfekt kugle.

  Med jæger hilsen Ole


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.11 | 07:27

Beskrivelse af Mosely har brug for nogen opdatering

...
26.02 | 18:19

Fantastiske billeder :)

------------------------------
http://www.kviklantop.com/

...
10.04 | 20:21

Hej
Jeg vil lige høre om man bare kan komme på skydebanen uden at være medlem af jagtforeningen.

Mv.
Poul Nygaard Christensen.
Norupvej

...
03.05 | 17:35

Vi er et jagtkontor med en lang traditioner. I fem generationer har vi beskæftiget os med organisering af jagt i Polen,

...
Du kan lide denne side